Jeg tilbyder...
Kvalitetsudvikling i daginstitutioner
Målrettet og inspirerende forløb, der højner den kvaliteten.
Få styrket den pædagogiske kvalitet, så der sættes fokus på den pædagogiske kerneopgave og så børnene opnår bedre betingelser for at trives, lærer og udvikles.
Jeg har mange års erfaringer med at løfte kvaliteten i både de velfungerende institutioner og i de institutioner hvor det halter, det gælder både forvaltningsniveau, i personalegruppen og med ledelsen. Komplekse opgaver, kræver komplekse løsninger
Få et inspirerende foredrag
Få et inspirerende og nærværende oplæg med en ordentlig portion faglig tyngde.
Sebastian er en hyppig booket foredragsholder, når det handler om børn og unge og hvordan der skabes et bedre samarbejde for at fremme deres udviklingsbetingelser.
Hvad end foredraget er for de mange i en fyldt sal, eller foregår for den lille personalegruppe på en klemt stue i dagtilbuddet, så er Sebastian altid garant for et fagligt oplæg, hvor humor og hans store passion for området, kommer til at udfolde sig.
Få hjælp til at anvende KIDS
Få hjælp til at anvende KIDS i dit dagtilbud eller i kommunen til tilsyn og udvikling.
Jeg er nok Danmarks mest erfarende KIDS specialist og har hjulpet en lang række kommuner og endnu flere dagtilbud, fritidsinstitutioner og dagplejere i gang med at bruge KIDS. Selv har jeg foretaget flere end 200 KIDS observationer de seneste par år og er fuldstændig på hjemmebane.
Jeg kan hjælpe med et organisatorisk setup, så KIDS observationer, tilsyn og udvikling sammentænkes. Ligeledes har jeg mange års erfaringer med at træne og certificere konsulenter, ledere og pædagoger.
Styrk din faglige ledelse af kvalitet
Stil skarpt på din ledelse af kvaliteten og få indsigt i samarbejdets nuancer, så du bedre kan lede kvaliteten.
Ledelse i dagtilbud er en kompleks størrelse, hvor der ingen nemme greb eller 1-2-3 løsninger, er. At lede kvaliteten betyder at du må have øje for nuancerne for hvordan kvalitet skabes og kommer til syne. Men du skal også have øje for, hvilke barrierer der kan hæmme og hindre, at kvaliteten blomstrer. Fokus er på hvad kvalitet er, hvordan der skabes det optimale samarbejde på tværs af stuer og mellem ledelse og medarbejdere, men også på hvordan der sættes retning, hvilke sprog der hersker og tja… mange flere nuancer.
Fysisk læringsmiljø
Skab det optimale fysiske læringsmiljø, som giver de bedste forudsætninger for børn og voksnes leg, samspil og nærvær.
Invitér mig ud, så jeg kan hjælpe jer med at skabe optimale fysiske læringsmiljø. Jeg har besøgt utrolig mange dagtilbud landet over, og der er bestemt nogle som lykkedes med at skabe gode fysiske miljøer for børn, og andre hvor man ønsker de fysiske rammer var bedre. Jeg kan ikke trylle, men jeg kan i stedet give jer et fælles fagligt fundament for hvordan rum, læring og leg går hånd i hånd. Det kan gøres ved forløb hvor personalegruppen selv indretter, rokerer rundt og skaber nogle fysiske rammer for leg og samvær.
Børne, unge og familierådgivning
Få fodfæste til at forstå og håndtere børn, unge og familier i deres udfordringer
Et stigende antal børn og unge mistrives i skolen, i fællesskaberne, fritidsaktiviteterne og i hjemmet. De gode råd fra ens egen barndom og skolegang virker desværre ikke på nutiden børn og unge. Verden har flyttet sig mærkbart.
Jeg har hjulpet flere familie med, hvordan de kunne håndtere og forstå deres børn og dem selv, når hverdagen spidsede til. Typisk gøres det ved en række samtaler, hvor vi mødes og I fortæller om det som udfordrer jer. Formålet her er at åbne op for nye forståelser og give jer nogle konkrete råd og handlemuligheder, så I konkret kan mærke positive ændringer i jeres hverdag.
Øg jeres viden om børns udvikling og relationer
Få viden og faglig inspiration
til hvordan I kan forstå børn i deres udvikling og hermed skabe udviklende
relationer mellem børn og voksne.
Det er altafgørende, at det
pædagogiske personale har viden om børns udvikling og relationer, hvis det skal
støtte og bidrage positivt til barnets udvikling. Forskningen viser, at
relationen mellem barnet og den voksne er den faktor, der har størst betydning
for barnets trivsel, læring og udvikling. Få viden, sparring og inspiration til
hvordan I kan forstå børnene i deres udvikling og relationer.
Jeg arbejder for det gode børneliv
Jeg hjælper dagtilbud og organisationer med at løfte kvaliteten, skabe tryghed og samtidig udvikle ledere og medarbejdere. Jeg ønsker at styrke børn og voksne relationelle samværsformer. Det gør jeg gennem viden fra den nyeste forskning fulgt op med konkrete redskaber og metoder.