Det gode børneliv

Det gode børneliv January 8, 20182 Comments

Et sløjt nytårsforsæt for børnene

Julen og nytåret er ovre. Forstil dig, at den gode julemad har sat sine tydelige spor og du laver et nytårsforsæt om, at træne dig i god form. Du beslutter, at du vil investere 6% af din tid. 6% til at lave mærkbare ændringer i dit liv og komme i god form. Mit bud er, at du nok ikke vil se kiloene rasler af.

De samme 6% sætter kommunerne i gennemsnit af til at investere i dagtilbud og skoler, når de laver nytårsforsæt – eller budget som de kalder det. De første år i barnets liv er de mest afgørende i forhold til trivsel, udvikling og dannelse. Disse år danner grundlag for barnets udvikling på både kort, såvel som på lang sigt.

Budgettet kan nok godt holde dagtilbuddene og skolerne kørende, men at se mærkbare positive forandringer, ja det tvivler jeg på. Hvor blev det ”gode” børneliv af og skal det bare holdes kørende for cirka 6% investering eller hvad?

Vi vil arbejde for det gode børneliv

Gennem de sidste 15 år, har jeg arbejdet med børn og unge i forskellige kontekster. Det har både været som pædagog, spejder og som selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent, samt rådsmedlem i Børnerådet med mere. Vigtigst af alt, er jeg far til to skønne drenge på 9 uger og 2 ½ år. Nu har jeg stiftet Be-coming, og fået dygtige kollegaer med på holdet. Vi vil arbejde for, at flere børn skal få bedre betingelser for det gode børneliv!

Dette gavner ikke det gode børneliv

Når jeg advokerer for det gode børneliv, er der en række barrierer, der springer i øjnene. Indledningsvis vil jeg kaste bolden op og spørge, om vi kan stille os tilfredse med:

  • At antallet af ansatte pædagoger igennem de sidste 20 år er faldet, så der i dag går langt flere børn pr. pædagog. Faldet svarer til, at der i dag skulle ansættes mere end 9.000 pædagoger, hvis antallet skulle matche niveauet fra 1990 (BUPL’s hjemmeside, 2013).
  • At der ofte kun er én lærer til at tage vare på 24-28 børns trivsel og læring i en skoleklasse – også i de mindste klasser.
  • At dagtilbud og skoler på landsplan stadig ikke får brudt den sociale negative arv (Ringsmose et al., 2012).
  • At drengene i børnehaverne trives markant dårligere end pigerne og får mere skældud (Hansen & Nordahl et. al., 2016).
  • At fem ud af ti børn i børnehaverne oplever at blive drillet (Hansen & Nordahl et al., 2016).
  • At ikke alle forældre i børnehaverne oplever at få den sparring og kommunikation om deres børns læring, som de føler, de har behov for (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016).
  • At børn som lever i fattigdom i markant mindre grad går til fritidsaktiviteter og dermed ikke får den samme mulighed for at være en del af et fællesskab (Analysenotat fra Børnerådet, nr.6., 2016).
  • At der fortsat sker en stigning af børn og unge, der ikke har det godt med sig selv, deres krop og samtidig et øget antal af børn og unge, som bliver ramt af ensomhed, somatiske problemer og depression (Ottosen, M.H. et 2010, SFI)
  • At der er sket en stigning på 44% over fem år af børn og unge der er patienter i psykiatrien (Information, 16. september 2016).

Jeg kunne desværre fortsætte listen. Der er altså en lang række opgaver der skal løftes for, at det gode børneliv når ud til alle børn. Så hvad handler det gode børneliv om?

Familien er basen for det gode børneliv

Det gode børneliv leves mange steder og mange aktører og faktorer har betydning for dette. Lige fra barnet er foster i mors mave, er mor og far de vigtigste personer for barnets trivsel og udvikling. Og sådan fortsætter det op gennem barndommen og ungdommen indtil pædagoger, venner, lærere og spejderledere, trænere og andre langsomt får større og større betydning for barnets trivsel, læring og udvikling.

Barnets første leveår er de mest afgørende

Forskning viser entydigt at den tidligere udvikling, altså barnets første leveår, er det mest afgørende for menneskets videre liv. Det er i de første leveår at hjernestrukturen, tilknytningsmønstrene og vores sociale adfærd bliver formet og skabt. Derfor er de første leveår særlig vigtigt for det gode børneliv og for, hvilken udsigt barnet har til et godt voksenliv, med livskvalitet, en god uddannelse, familieliv med mere. Pædagoger og lærere er derfor af fuldstændig afgørende betydning for om barnet trives, lærer, udvikler sig og kan indgå i et fællesskab.

Det gode børneliv betaler sig

Det er en samfundsgevinst at investere i det gode børneliv. Samfundsforskere og økonomer (bl.a. Heckmann, 2006 og Bauchmüller et al., 2011) har gentagende gange påvist, at den bedste måde at investere samfundsøkonomisk er, at investere i barnets tidlige udvikling. Økonomerne hævder, at den økonomiske gevinst herved tidobles og kommer samfundet til gode igen. Vi har altså både en menneskelig og en samfundsøkonomisk interesse i det gode børneliv.

Hvis vi som samfund virkelig vil investere i det gode børneliv – og fundamentet til det gode voksenliv og arbejdsliv – så er der en række opgaver, der skal løftes, både pædagogisk og økonomisk.

Et par spørgsmål til dig

Inden mit første blogindlæg bliver til en længere roman skal refleksionen i første omgang centrere sig om følgende:

  • Hvor kan vi gøre mere for at skabe rammerne for et godt børneliv?
  • Tilbyder vi alle lige muligheder for et godt børneliv?
  • Hvad kan jeg selv bidrage med, for at skabe gode børneliv?

I håb om at påvirke og bidrage til det gode børneliv.

 

Sebastian Damkjær-Ohlsen, Direktør, Cand.pæd.pæd.Psyk hos Be-coming

2 comments

  1. “Forskning viser entydigt at den tidligere udvikling, altså barnets første leveår, er det mest afgørende for menneskets videre liv. Det er i de første leveår at hjernestrukturen, tilknytningsmønstrene og vores sociale adfærd bliver formet og skabt. Derfor er de første leveår særlig vigtigt for det gode børneliv og for, hvilken udsigt barnet har til et godt voksenliv, med livskvalitet, en god uddannelse, familieliv med mere. Pædagoger og lærere er derfor af fuldstændig afgørende betydning for om barnet trives, lærer, udvikler sig og kan indgå i et fællesskab.
    Det gode børneliv betaler sig

    Det er en samfundsgevinst at investere i det gode børneliv. Samfundsforskere og økonomer (bl.a. Heckmann, 2006 og Bauchmüller et al., 2011) har gentagende gange påvist, at den bedste måde at investere samfundsøkonomisk er, at investere i barnets tidlige udvikling. Økonomerne hævder, at den økonomiske gevinst herved tidobles og kommer samfundet til gode igen. Vi har altså både en menneskelig og en samfundsøkonomisk interesse i det gode børneliv.”
    Jeg tænker, at der er brug for nogle modige og yderst kompetente økonomer, der kan stille et samfundsregnskab op, hvoraf det med al ønskelig tydelighed fremgår, at det vil være en kæmpe økonomisk gevinst at INVESTERE i børnenes trivsel.
    En sådan INVESTERING i børnenes trivsel vil naturligvis spare samfundet for de enorme summer, vi i dag bruger på at reparere alle de stadigt mere alvorlige skader af både fysisk og psykisk karakter, som vores nuværende livsstil medfører.
    At bruge ressourcer – penge – på at sikre de bedst mulige rammer om vore børns opvækst ER IKKE EN UDGIFT.
    Det er uvidende og menneskeligt skadede politikere, der argumenterer på denne måde.
    Derfor er der i den grad brug for et kvalificeret modsvar fra nogle ØKONOMER, der kan vise, hvordan et samfundsregnskab vil se ud, når man vælger at bruge den viden, vi nu har, om det lille barns LIVSVIGTIGE TILKNYTNINGSBEHOV, til at INVESTERE I BØRNENES TRIVSEL.

    1. Kære Tove Rump

      Tak fordi, du ligesom jeg interessere dig for og er optaget af, at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv.
      Der er brug for kompetente økonomer, der kan vise med tydelighed hvordan en økonomisk investering, bidrager positivt til at masse børn og unge lige såvel som til det samfund de er en del af. Jeg mener, at svaret og tydligheden har været der, siden Heckmann i 2006 for første gang dokumenterede det og som nu støttes op af flere danske forskere.

      Ligeledes er der et stort behov for at den pædagogiske, psykologiske og sociale forståelse og viden om børn og unges betingelser såvel som deres trivsel, læring og udvikling bliver langt mere udbredt og kendt. Det er vigtigt, at politikkere, forvaltningschefer, pædagoger og lærere mm. træffer beslutninger og får skabt de bedste udviklingsrammer på et oplyst og opdateret videns grundlag og ikke en forståelse om børn og opdragelse, som vi kender fra det forrige århundrede eller det der er værre.

      Tak fordi du bidrager til debatten!

      Mvh. Sebastian Damkjær-Ohlsen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *